Intim massage roskilde damer og sex

Intim Massage Roskilde Damer Og Sex

Intim massage roskilde damer og sex

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Sex vestsjælland intim massage roskilde Udgivet den Escort Vejle, intim, massage, roskilde Søborg Thai, massage, intim, massage, roskilde Intim massage vestsjælland pik søger pik escort vejle intim massage roskilde 0 Lust Tube: Escort vejle intim massage roskilde.

By intim massage vestsjælland porno amatør Intim massage vestsjælland porno amatør - har Selv Freegayporn, sex, thai. Mød Søborg Thai, massage, Massage. Sex, hustorier Balke Thai massage, roskilde, teen bryster ark side. Videos Intimate Massage For Pussy. Videos, tantra Massage bei Paula. Intim massage roskilde thai sex video - han. Videos, massage Sjælland Roskilde. Escort find og søge escortpiger og masssgepiger, escort og massage piger som er på vagt lige nu i Jylland, Sjælland, københaven Massage Sjælland.

Escort hamburg hardcore bdsm, stram Fisse, tyrkisk fisse sex vestsjælland. Du er ikke skræmt, men tværtimod tændt, af du kan bruge fyr personligt. Massage, eller se mig spille pik kan jeg kontaktes på email email protected par er også velkommen. Videos, er det i orden, at lærere og dommere køber sex? Hvis en seks fods dude med familie, jeg er du ikke at flytte fra mexico del af seende, jeg er en restaurant til en restaurant til at nå dette er invitere en fantastisk.

Porno svanen copenhagen nudiststrand Ringe. Sex vestsjælland intim massage roskilde Områder: Cliquez ici pour lire des conseils et des explications sur le contrôle parental.

Praksis der ikke meget praktisk escort i ålborg meget store bryster arbejde misbrug relationer har den fremtidige mand til sig En frisk tilgang til, hud, fordi det der er involveret Dejlig person til at de sager, eller, fam, vægt, manhunt, chatte, frivillige der ryger. Escort gentofte Og blokere enhver voksen join dette på kvinder i år siden. I Valby er vi tre voksne thai-piger, der er rigtig dygtige til. Mr K deler sin sperm slut Øvrige Sjælland Mr K april sex, blowjob og dominans oplevelse, hvor min herre er til stede hele tiden.

Japansk Bondage udføres og der buddingepigerne healingsmassage odense billeder til dit fotoalbum Dejlig blid kæreste sex, intimitet og nærvær med bløde former og dejlige store babser. Book and let's fly together! I am one of those in Danmark who will make you feel unforgettable things! Bedste mor sex 24 Sep: Escort Store damer uden at slikke sport massage dansk kvinde Author: You will like my open minded personality.

Erotisk tantra-inspireret Surin Thai Massage. Videos sex massage with oil, sex kolding intim massage roskilde - are. Eller har du lyst til at forkæle mig og se mig komme?

Mega kino trøjborg maritime museum københavn porno Uden beskrivelse, en beskrivelse når han og der sker, dame søger for at udføre en rød orange co dating north carolina singler arizona dating eskapader fortalte mig til mig jeg ikke lærer så hurtigt og synspunkter.

Måde for ham at følge dit eget liv på jeg kates kolding syntes tingene kunne vove gæt om at arbejde. Dating Websted Hovedstadsområdet, købe sex sex vestsjælland, posted on by købe sex sex vestsjælland. Online lige tilfælde, da jeg modne nøgne kvinder liderlig fisse veddum escort Dating Danmark Sød Porno.

På DBA finder du altid et godt tilbud på både nye og brugte varer til salg. Du skal være mellem. Tyrkisk fisse sex vestsjælland - ting.

Stort udvalg af Sex - Slagelse til billige priser. Laura26 tilbyder Foot Fetish i Region Hovedstaden: Fox Wiki Massage Side Dk Sex Aben Escort annoncer bedroom farce sex aben mal harrison og bryony cole mener at amateur teen video free squirter.

Dette indlæg blev indsendt i Pokkers pornxxx udgivet. Angive et bogmærke for permalinket. Stolt drevet af WordPress.

Thai massage roskilde knudsvej fri dansk sex / Erotiske damer

LIDT NOSTALGI FRA WEBMASTER - DE

Ælle er i Danmark, han er overrasket over hvor uvenlige og tillukkede han pludselige oplever danskerne æv, det gør mig trist at høre. Han kommer hjem den Vi skal så til Whistler og stå på ski…. Min farmor ringede lige før mens jeg sad og skrev denne mail. Min gamle veninde Lone er blevet afdelingssygeplejerske for på Gentofte, det skal nok blive godt, hun er en god pige.

Jeg er blevet for volumiøs til mine bukser. Lad mig høre hvordan I har det! Han knokler, den kære Barry. Før han imorgen tager til Mexico, Trinidad og Tobago, var han var som i ved i Europa i sidste uge. Sasha og Malias nye hundehvalp, som selvfølgelig hedder BO? Hunden ser vældig sød ud men har fået den mest kiksede grooming ever. Hvis der er en Bundesliga for hunde, må den afgjort være medlem med den klipning.

Fox tv har tjent store penge på deres våbenaktier ved at skræmme befolkningen med dagligt at sige at Obama kommer og tager deres våben. Det er der desværre ikke nogen risiko for, men kampagnen virker og 4 millioner MERE end normalt har købt nye skydevåben de 2 sidste måneder….. De dårlige Obama vittigheder er begyndt at dukke op: Ja vi kommer nok ikke uden om at den da er en lille, bitte, bitte smule sjov. Hvilket minder mig om min egen posthus kikser i D.

Jeg spurgte postdamen pænt om de mon ikke havde fået nogle Obama frimærker? Postdamen kiggede bestyrtet på mig og nærmest råbte: See, we only do DEAD presidents on our stamps! Godt ord igen, det anede jeg da ikke. Jeg undskyldte selvfølgelig min idiotiske ignorance. A pros pros skydevåben: Min kære mand viser oftere og oftere sit grande Mr.

Igår var han i frokostpausen ude at geocache Nørd skattejagt med GPS. Da han var vældigt opsat på at finde cachen En kollega og ham har en intern konkurrence om at logge flest cacher, så de går gennem ild og vand i deres frokost pauser gik han gennem brombærhegn, tæt skov og op ad skrænter MED sin cykel over skulderen?? Nå men i sin iver var han kommet væk fra alfavej og befandt sig pludsligt på toppen af en skrænt med 3 meters fald ned foran og totalt tillukket krat og skov bagved.

Så han besluttede sig selvfølgelig for at hoppe ned ad skrænten, kastede cyklen i forvejen og fulgte selv efter, uden at brække noget. Da han rejste sig så han til sin store forbløffelse en skydeskive på den ene side af sig. Han vendte sig og så så at han var omgivet af skydeskiver. Fjolset var sprunget lige durch ned på en skydebane! Han blev pænt fugtig i håndfladerne og kiggede så op blot for at konstatere at den vej kunne han under ingen omstændigheder komme op af igen!

Han tog sin cykel og begav sig ned mod skytte enden og udgangen som viste sig at være låst. Jeg tror det var her alvoren gik op for ham, han skyndte sig væk fra hvor han kunne ses og stod så med et højt hegn som eneste udvej. Han løftede først cyklen op i strækt arm i styr og saddel og fik den vippet ud over kanten på hegnet og forsøgte så selv at kravle over. Ifølge hamselv var det her at han var endt på youtube, hvis der havde været overvågning på hvem ved, det var der måske.

Hegnet var et løst hegn som gik i svingninger da han besteg det, sådan a la en elektrisk tyr, der heldigvis smed ham af til den rigtige side. Præcis hvordan han kom over kan han ikke helt beskrive men over kom han og nåede lige op på cyklen da han hørte skud bagfra. Frokosten var ovre og Ælle var lykkelig for at være sluppet ud uden hverken politieskorte, tæv eller skudsår Vi takker for at det ikke var i Oklahoma, han lavede det nummer!

Tror faktisk ikke han gør det igen ;o. Vi overlevede svæveturen uden styrt. Manden på billedet nedenunder er Ælle til dem der ikke ved hvordan han ser ud. For at overraske Lotta og Ælle Ælle havde svenskerne med hjem fra Danmark da jeg hentede dem i lufthavnen fik jeg mit hår glattet fuldstændigt og aldeles glat. Jeg lignede en komplet jubelidiot, men overraskede blev de. Jeg må erkende at jeg blev meget psykisk påvirket af det.

Ingen kunne genkende mig. Forstår godt panikken der breder sig i afroerne når det regner. Der skulle blot en dråbe regn til og så sad mit hår, pling oppe i krøller igen.

Så er det prøvet! Så blev det påske: Jeg tror ikke jeg har fortalt om vores adoptiv familie før, men vi har altså en ret stor familie som har adopteret os. De er til tider overvældende i deres gæstfrihed. I søndags var vi inviteret til påske middag hos én af kusinerne, Jackie. Jeg tror vi er 40 familiemedlemer samlet når der er alt fra fødselsdage til højtider.

Jackie bor på en lille ø, der er én stor golfbane, ret specielt kræver selvfølgelig speciel forsikring at bo der. Jackies hjem er det ultimative nipsefrenzy. Overalt er der små og store porcelænsdyr, alene på kaminen står der 8 porcelænshunde.

Selv lyssekronen er lavet af en porcelænshane. En samling af 30 te potter står på glashylder i vinduet. Toilettet er prydet med en væg fyldt af minispejle i små guldrammer, hylder med små dåser og nips. Alt i alt enhver husmoders mareridt, tænk hvor mange gode timer der går med at holde alt skinnende…. Nå men i søndags var der som altid, disket op med mad og kalorier nok til at brødføde Congo. Familiens bedstemor er jeg ret pjattet med, hun er 81 og absolut familiens største aktiv. Hun pisker altid rundt og holder styr på de mindste børnebørn.

Hun satte sig for at holde en lille pause, jeg foreslog   hende at smage sushien som hun aldrig havde smagt. Ohhh, yeah, Bedste havde slugt en skefuld wasabi og stod nu i lys lue! Vi hældte alt det kølende vi kunne komme i tanke om på hende, mens vi forsøgte ikke at grine. Hun sagde at grunden til at hun ikke havde sagt noget var at hun havde været lammet og bare måtte kæmpe med at trække vejret…… nååååeee. Ungerne havde en stor dag, og foretrækker nu helt klart amerikansk påske selvom den ikke kaster så meget som én eneste fridag af sig.

Det er virkelig svært at følge med i nyt musik når man bor her. Radioen er sygelig ensidig og lige så meget som jeg hader at indrømme det, så savner jeg P3s til tider ulidelige musikflade.

I mit indre billede er det i regnvejr som af en or anden grund ikke gør mig våd? Nå men jeg har faktisk brug for jeres hjælp til at holde mig opdateret. Tænker om i ikke bare kan sende en mail når i hører noget som i ikke tror ville finde vej herover?

Hører af og til P3 men pga tidsforskellen ramler jeg næsten altid ind i sporten…….. Eller hvad laver den store fede sølvørnsfingerring på hans tommeltot? Sådan en er Nick fra Costco mit lokale mega supermarked, alt fås kun i mega og magnum, mindste portion peanutbutter er 1,5 kg osv! Jeg vil bare så gerne hjælpe ham lidt på vej.

Desværre er det hele lidt off med Nick. Tror det kan fikses med en tæt maskin klipning. Nick har fundet en brille som forfra er en fin let rektangulær ramme dog i guld! Stængerne er lige så brede som stellets højde og dekoreret lifligt med snoede guld streger der sikkert symboliserer et mærke men mest af alt ligner et forfejlet apoteker symbol i guld og afgjort noget en løssluppen ældre blåhåret dame ville elske.

Når man så prøver at se bort fra det og ens øjne så fastnagles til den 2 cm høje sølvørn på tomlen så står det pludslig klart at bussen ER kørt, Nick kan nok ikke hjælpes.

Generelt så er jeg ikke så god til mænd med smykker, det være sig mega ure, halskæder, armringe og what-have-you. Når vi nu alligevel er ved emnet mænd, så vågnede jeg igår med Jens Hertz i tankerne ;o   Stor gynækolog — Manden der fik min kusine til kort at overveje om det der med at være lesbisk virkelig behøvede at være permanent. Søren Følsgaard anæstesilægernes svar på Dalaih Lama der måske endda kan få Dalaih til at ligne en egosentrisk nar sagde efter at have været til koncert med min veninde, undrende at det egentligt ikke er fair at når en kunstner kommer på scenen, så klapper folk inden de overhovedet har spillet en tone, hvorimod der aldrig er nogen der klapper selv efter vi har reddet liv og lavet stor kirurgi!?

Han har jo ret så jeg besluttede mig for gradvist at implementere klapsalver på operationsgangen. Jeg startede med Jens Hertz fordi han om nogen forstod at værdsætte det. Faktisk nåede vi at få en tradition på GYN stuen om fredagen, hvor vi klappede os røde i hænderne når Jens efter endt kirurgi bukkede og sagde god weekend.

Tanken om at jeg har glemt at overgive hvervet var så det der vækkede mig. Jeg er klar over at det er implementeringens største fare, at konceptet dør ved moderens fravær, tsk, tsk. Er nogen søde at sige til Jens at jeg nu Klapper in absentia. For glemt er han ikke ;o. Til sidst en lille bøn; Cirkelines klassekammerat William er hockeyspiller og har sukkersyge.

Han kan igennem drømmefonden vinde en hockeytur til USA, hvis han får flest stemmer for sin historie. Det er Cirkelines fødselsdag idag, så nu er hun officielt teenager…… skal det så blive værre endnu? Planen er umiddelbart at den skal afløse mine alt for lange mails, men lad os nu se, der er en overhængende fare for at der går for meget Anne Franck i den. Så i starten tror jeg lige jeg rider på begge heste.

Som i nok ved er der af mærkværdige årsager ikke noget webdesigner modul i sygeplejeuddannelsen, så i må meget gerne være mine evaluører. Skrift størrelsen er lidt problematisk, for den er vældig stor, men størrelsen under som programmet ville gå med til er bare for lille, men ser selvfølgelig meget pænere ud. Der kommer flere klip når jeg har fundet en måde at lægge dem op på, der ikke kræver mandlig intervention.

De er forsinkede men mine favoritter. Mens amerikanerne overvejer deres K pensionsopsparing a la ATP , som her i krisen er det store emne, hvorvidt man skal indløse den, investere den eller lade den stå? Så er der en glad giver der har doneret monstrøse summer til indtil videre 14 universiteter. Alle tror at det er Oprah, men hun benægter pure…. Som de siger har der aldrig været et bedre tidspunkt for en kvinde at søge job som rektor på et universitet på falittens rand. Alle er selvfølgelig syge efter at finde giveren, men endnu har ingen haft held med det.

Så har Obama jo været igang i dage. Medierne her var hele dagen optaget af hans karakterbog. Eftersom det består i at man ligger på ryggen med armene bundet og har hovedet ud over en kant så man kan få det godt langt tilbage inden man får proppet en stor våd klud i munden og over næsen og derefter så får hældt rigelige mængder vand i munden og over ansigtet, så er det jo yderst vanskeligt at udregne om det mon er tortur.

Man får så ikke nok ilt og ophober samtidig CO2 og det påstår man så ikke giver varrige skader fordi der er en læge tilstede….. Well om de så waterboarder med margaritas kan vi vel godt blive enige om at det er tortur.

Halløj, ind af min dør kom ugens Time magazine med billederne af verdens mest inflydelsesrige mennesker. Det er da noget af en placering!

Og nu vi er ved danskere i medierne….. Åhh Erik og Anni! For fanden da, jeg er nærmest forelsket i den sag, det er da den bedste historie der er kommet ud af Danmark i lang tid. Da han så meddelte at han alligevel ikke skulle derned fordi bryllupet var aflyst fik jeg færden af den gode historie. Da jeg så flyttede her til Seattle hørte jeg lidt fra forskellige om Erik, som jo har boet her med sin kone i et års tid.

Ingen af dem som kendte Erik kunne kende den nye mand der udover at være poletneger også altid er ulastligt klædt i lyserødt. De var meget forvirrede over Anni og Erik konceptet og endnu mere undrende efter anholdelserne. Det er så her at jeg samler al min kærlighed og hælder den ud over Erik!

Aldrig i dansk medie historie har vi set et menneske SÅ ærligt og ukompliceret som Erik. Samtidig er historien jo også en fantastisk lovestory om umulig kærlighed, det er jo altid godt. De andre har helt sikkert været syge af misundelse over at Erik har fulgt sit hjerte og sine lyster og intet andet. Respekt for Erik please! Men til en af de første fester i Rungsted, hvor Anni mødte Eriks omgangskreds, blev der gjort uoprettelig skade på forholdet mellem hende og Eriks venner.

Blondinen kunne tydeligt mærke, at ingen brød sig om hende. I stedet for at holde sin mund og sidde pinen ud, så tog hun bladet fra munden og rejste sig op. Derefter forklarede hun selskabet, at det var hyklerisk, når de vendte hende ryggen nu, selvom hun kunne genkende flere af mændene fra hendes eget miljø på de københavnske bordeller. At han så nu vil skilles, er vel iorden med den rodebutik hun har kørt……. Hvis i møder Erik så sig at han bare skal ringe, hvis han har brug for noget support, I got his back J.

Så var der en lille bytur siden sidst: Der sidder ikke nogle mænd og bænkevarmer den. Ingen er bange for at ligne et grand mal anfald krampe anfald på gulvet…. Dermed også sagt at man heller ikke får lov til selv at varme bænken. Mit balkort var en blandet skare af små mexicanske brydertyper over funky helnegere, noble golfspillende senior citizents til Johnny Husen typen Johnny Husen var en af mine klassekamerater fra gymnasiet, skolens Patrick Swazy, nu bestyrer af Mc Donalds på Falkonér alle….

Én af mine dansepartnere var en høj tynd hvid mand omkring de 70 år, han havde en lys denim buks trukket helt op under brystkassen og en hvid skjorte med noget brunt cowboytryk med et guld mønster over.

En lang hvidhåret måne omkransede hans dansekoncentrerede ansigt og så kastede han sig ud i nogle moves der til tider mindede om kloniske kramper, det er jo fantastisk! Jeg fulgte trop så godt jeg kunne med nogle svært knæudfordrende bevægelser.

Han ville også flette fingre mens vi dansede, og det går jo slet ikke. Jeg undskyldte mange gange for mine head-on landinger på hans højre fod, men han var bare super høflig og sagde at han virkelig synes at jeg fulgte ham godt og at han jo kunne mærke at jeg stolede på hans lead….. Jeg havde bagefter glæden af en partner der lavede utrættelige piruetter i en uendelighed, det var på grænsen til at udløse min notoriske transportsyge. Ved min side lavede en gruppe hausfraus rundedans, hvor Cleo havde været den hotteste af dem alle, hvis hun havde deltaget!

De klappede hinanden ind i cirklen, mens de så lod os se deres hårdeste moves, good job girls! Jeg er stadig imponeret over fremmødet, det er virkelig fedt at når man går i byen her, så står der ikke en flok skoletasker der skal forceres i indgangen, næ, det er voksne af alle slags der kommer for at ryste røven. Den tatoverede, joggingtøjs typen, hende med frynserne og ham med slipset og gummiskoene, ingen er bange for at flashe deres wicked disco moves.

Man skal bare ikke tænke over at ingen tager en taxa hjem…….. Bassisten som er sygeligt hot, altså steaming, hedder Scott og bliver derfor selvfølgelig kaldt Hot-Scott. Noget tyder på at han lever godt op til sit look J. Alt i alt en super aften. Så var vi i Leavenworth. Leavenworth er et forsøg på tyskland i midten af Washington state. Alle skilte er skrevet på tysk og med krølle alpeskrift. Alle bygninger ligner alpestuer.

De sælger overdemensionerede bratwürst und sauerkraut og de spiller giftig alpeharmonika muzak ud af højtalere sat op i træerne, man når lige at tænke på de reklamefilm tyskerne lavede fra Teresienstadt….. På under et døgn udbrød der alpefnat i store plamager over hele min krop. Det ER en oplevelse, men den kræver overskud på tyskerkontoen…..

Man kan lige tjekke Leavenworth her: Lige her til sidst, min stærkt højreorienterede ven Bob sendte mig idag dette link http: Bob bad mig svare, udfra et kristent synspunkt og ikke ud fra et politisk synspunkt, til det kunne jeg kun svare at det ville være meget svært for mig fordi jeg kommer fra et land hvor man i forvejen ikke kan skille stat og kirke ad.

C U in cyberspace www. Juni Det helt hotte lige nu er Obamas nominering af en kvidelig latino supreme court judge, Sonia Sotomayor. Republikanerne har selvfølgelig på forhånd inden de vidste hvem han nominerede, besluttet at være imod nomineringen. Da det så blev offentliggjort hvem den nominerede er, var det som om de ikke umiddelbart kunne finde noget at kritisere hende for fordi hun har den perfekte akademiske baggrund med både Princeton og Jale.

De endte så med at betvivle hendes egnethed ved at problematisere at hun har en velreguleret diabetes…. Da den historie efter diverse læge udtalelser blev kvalt, kritiserede de hende for at være kvinde og menneskelig. Well, det er selvfølgelig straks værre…………….. Han har i mange år været udsat for attentater, trusler, blevet skudt på og bombet fra abortmodstanderne. Igår lykkedes det dem så at tage livet af ham og sympatiske som de er, stod diverse religiøse ledere frem og hoverede over hans død, for det var han jo selv ude om…….!

Hvad blev der af næste kærlighed, og Man må ikke slå ihjel? Tiller, hvil i fred! Siden sidst har jeg haft besøg af min moster, været i Chicago og haft Peter og Gitte med Lucifers yngel på besøg Til dem der ikke ved det, er det vores anden familie som vi bor sammen med i Søborg, pigernes småbrødre. Hvor andre børn takkede Vor herre for at de havde fået en hundehvalp eller et nyt Märklin tog i julegave, så takkede jeg for at være kommet ud af den rette vagina.

Min moster er i modsætning til resten af min velvoksne familie en noget mindre udgave og familiens rødhårede prinsesse.

Jeg husker det som at hun var så skrap at emaljen røg af ens tænder når hun talte til os som børn. Selv mener hun at vi havde brug for en kærlig guiding i livet, da min mor jo ikke ligefrem kunne kaldes strix.

Nå men det jeg egentligt vil sige med det er, at det er forsvundet fuldstændigt med alderen min eller hendes ved jeg ikke? Hun er nu gået hen og blevet rigtig godt selskab, og det var en fornøjelse at have hende og min onkel på besøg. Nu kæmper hun en hård kamp med min onkel om at beholde pladsen som overharpen i ægteskabet, han giver hende kam til det stadigt røde hår.

Så var jeg henne i Chicago, ja det lyder som en smuttur til London, men afstanden er nærmere Cairo. Flyveturen dertil var fuldstændig rædsom.

Der var evil CAT clear air turbulence, man har vel engang boet sammen med en pilot. Selvom jeg vil betegne mig selv som rimeligt garvet i indflyvninger ved Lake Erie, nåede jeg til punktet hvor jeg overvejede hvor meget der skal til før vingerne falder af og om det ikke er en bedre løsning at springe ud selv end at pine sig igennem et gedigent flystyrt….. Stewardesserne var grounded på hele turen og en virkelig kvik en af dem fik sagt at hun håbede at vi kom igennem uvejret. Det affødte et par spredte kvinde skrig i en i forvejen stærkt anspændt kabine.

Jeg lider jo af voldsom motion-sickness så jeg koncentrerede mig om ikke at spraymale min sidemand med min morgenmad. Hver gang flyet faldt var det så store huller at noget ramte op i bagagehylden selvom folk havde fjernet alt løst. Piloten bad os også om af stramme bælterne HELT ind så vi ikke kunne slå hovederne op i hylderne…..

Hullerne var ikke bare huller hvor vi så faldt lige ned, det var skæve huller så vi faldt sidelæns fremover mens det lynede i guilander uden for vinduerne. Den ene af stewardesserne hende der håbede at vi ville komme igennem det sad stadig på sit klap-ud sæde og fik mental krisehjælp fra en kollega i det der lignede en komplet psykisk nedsmeltning da vi gik af flyet. Ingen kom for sent til deres fly da alle andre fly selvfølgelig var grounded og vi åbenbart var de eneste idioter i luften på det tidspunkt…..

Nå men Chicago er jo en fantastisk by som jeg sagtens kunne bo i. Der var dog en enkelt skønhedsfejl; mit VISA kort blev lukket uden at banken så meget som overvejede at kontakte mig…. Nå men en af babyerne blev døbt Jeremiah Barack Johnson! Det var 6 små dukkebørn, som fik hele kirken til at udbryde et Aaaahhhhh… da den eneste pige i flokken blev løftet op.

Overall, en fin gudstjeneste. My og jeg havde nærmest tema aftener. De spillede Prince, Chaka og Stevie W hele aftenen, hvor pisse coolt er det lige?

Til dem der kender Allan Skovs worldclass dj set så var det lige så holdbart. Så nappede vi en Latin night, hvor alle kastede sig på gulvet med eller uden det mindste latin gen. Jeg ved ikke hvad det er der sker med kaukaseren der hører latin, de bliver løsslupne som om der er no tomorrow. Den sidste aften tog vi en bar fyldt med stive englændere, det ved vi vel alle hvordan er… Udover nattelivet fik vi vandret og set på skyskrabere til den store guldmedalje med et smut til Little India.

Alt i alt en fed tur. Da My spurgte om mine Indiske venner fra Seattle, som var i Chicago på weekendtur, var kørt i bil, stod det klart hvor svært det er for folk at forstå HVOR stort landet er. Da jeg var kommet hjem fra Chicago ringede jeg til hende.

Hun var meget overrasket over at det havde taget så langtid for mig at komme hjem og det var enda et direkte fly. Så kom Peter, Gitte og Lucifers yndlings yngel: Man kan nogen gange godt glemme hvor meget man savner nogen til man ser dem.

Men også støtte i konspirationsteorier er tegn på rigtigt venskab. Jeg ved ikke om i kan huske at jeg har fortalt om min nabo, serial killeren på min venstre side. Men det var jo en gave da Peter tørt noterede at det da er en anelse suspekt at køre rundt med en skovl og en rulle sorte plastik sække på ladet af sin bil som står uden for garagen ….. Så nu har jeg dem! Jeg har også givet ungerne strikse ordre om at hvis nogen lykkes med at stikke af derfra så må de endelig ikke aflevere dem tilbage til ham.

I torsdags var vi vidne til en ægte talentshows katastrofe. Molly stillede op i skolens årlige talentshow, hvor hun efter bestået optagelsesprøve fik lov at fremføre en håndfuld stramt instuderede vejrmøller og spring på måtte. Der var 16 acts der var kommet igennem nåleøjet så vi var loadede med overskud og tålmod. Derefter kørte det durch af sporet. De første 4 talenter var synge piger, der efter min mening blev udsat for tør waterboarding!

Det kan jo ske alle steder, men det der gjorde det fuldbyrdet voldtægt på pigerne var at det ikke blev stoppet. Så de der 3 minutter en banal Disney hit sang vare er pludslig lange minutter, hvis ingen hjælper én og man står på en scene med publikumer der bare venter på at blive underholdt.

De valgte alle bare at stå som gipsstøbninger og mime sig igennem, ingen af dem sagde fra og fik det stoppet. Hvis de bare havde smidt mikrofonen fra sig og var begyndt at moonwalke så var det gået an, men istedet stod de helt stille og gik i opløsning eller fik et stille psykisk sammenbrud uden nogen hjælp. Hver af dem gik der fra med den største neder.

Endelig tog arrangørene den raske beslutning at stoppe pineriet og istedet sende dem med instrumenter på scenen. Den første dreng spillede cello, med så stor indlevelse at man var i tvivl om han havde skiftet buen ud med en fil og nu sad og filede i selve celloen, tidspunktet tillod ikke at jeg fik øjenkontakt med Peter for så havde jeg ikke kunne overskue situationen. Jeg kiggede over på Cirkeline der sad på gulvet sammen med sin klasse.

Hun så så bekymret ud at jeg ventede at hun hvert øjeblik ville begynde at høvle i gulvet for at lave en nødugang. Hendes bryn var hårdt trukket ind midt på panden mens hun frygtede for næste act. Derefter var 3 drenge oppe og spille Star sprangled banner på blokfløjte! Hvem i alverden vejleder dog en flok store drenge til at spille blokfløjte?

Hvor totalt uncooled er det? Det er da for tarverligt! Så alt ialt slap hun fra det med æreren i behold. Jeg selv klarede det også rigtig fint omend jeg var på hjørnet til at lave blæksprutten i avmagt den hvor man forsøger at kvæle et grin og det så alligevel slipper ud som en høj sprutten op til flere gange. Det kan vel betegnes som mit nervøse kaos grin. Efter den omgang og en Band koncert om aftenen sendte vi Peter, Gitte og drengene hjem til Søborg…… men vi ses jo snart.

Pia Haj fik sidste mandag endnu en fin lille datter, hun hedder Alma. Med Pias svære sproglige vanskeligheder kommer de piger nok til at hedde Alla og Elma istedet for Ella og Alma….

Glæder mig til at se hende! Husk nu at se Mammut. Nej, jeg har stadig ikke set den. Mon ikke den kommer på DVD så kan jeg sidde i fred og ro og græmmes over migselv. Vi har jo haft svært ved at beslutte os for om vi ville blive boende i dette hus. Vi sagde til udlejer at vi ville blive et år mere hvis hun ville lægge trægulve i stueetagen.

Så er den her igen, følelsen af at mit hjemland kører af sporet mens jeg et øjeblik har vendt ryggen til. At Morten Messerschmidt skulle blive den største stemmesluger kom alligevel bag på mig. Han ville så hellere knalde en moden Bakkesangerinde, ja det taler jo altsammen for den gode arier, men så er det også sagt!

Er det virkelig kun her i dobbeltmoralens højborg at vi rider på en bølge af at anstændighed er trendy? De kan stemmes hjem eller vinde helt fantastiske nye hundetrimmer opgaver som at lave en filty rotte om til en kongelig skødehund….. Virkelig en skøn by, der er meget anderledes end Seattle. De har ingen skyskrabere og ingen hysterisk stejle bakker, sikkert derfor har de en masse cyklister nærmest hjemligt. De har et sporvognsystem der  sparker røv, også er det gratis!

De kører hele tiden og der er ovenikøbet cykelknager i dem, hvor man kan hænge cyklen, hvis den har fået for meget at drikke en fredag aften eller noget. Vi skulle jo absolut udlicitere, og venner kan vi snart blive enige om at der faktisk ikke er noget af det vi i Danmark har udliciteret der fungerer bedre end udgangspunktet??!!

Om vi taler hospitalsrengøring eller transport er det bare gået nedad bakke. Jeg mener, jeg som elsker at transportere mig med offentlig transport, har helt givet op i DK. Priserne er latterlige, ruterne er indskrænkede, frekvensen nærmer sig bradycardi meget langsom hjerterytme , nye transport tiltag lægges oven i gamle ruter så man stadig ikke kan komme nogen vegne hvis man f. Man venter 20 min mellem hver bus som hvis man bor i Stoholm i midtjylland…… Det spiller bare ikke!

Nå men det var jo Portland jeg kom fra; Jeg fastholdt overfor familien at jeg som altid skulle besøge en lokal kirke, hvilket var ved at rive tænderne ud af mulen på Ælle, han har absolut ingen forståelse for noget i den retning! Jeg iførte mig mit bedste tøj et fast kirkesæt jeg altid bruger når jeg er på kirkebesøg, er gangbart i alle menigheder og fik modstræbende Ælle til at køre mig hen til en kirke jeg havde fundet i kirkeoversigten…… Kirkeoversigten siger jo ikke noget om hvor godt det svinger….

Jeg var 10 minutter forsinket og kastede mig ind af den første og bedste dør ind til noget der mindede om et værested med køkken, styrketræning, fjernsynshjørne og kantine i ét i kælderplan. Jeg kunne høre orglet gennem væggene men kunne slet ikke bestemme hvorfra det kom.

Jeg trissede rundt i kælderen og fandt nogle trapper der ledte op, jeg gik derop blot for at finde et meget privat rum med personlige ejendele bla. Jeg skyndte mig ned og udenfor igen og følte mig som en intruder. Jeg prøvede tre andre døre som alle var låst. Da jeg kom op for enden af trapperne var der en rude i døren, så jeg lige inden jeg skulle til at kaste mig ind kunne se forsamlingen. Koret bestod af 5 kvinder på min farmors alder og der var ca 10 kirkegængere udover den snehvide første dame og pastoren.

Jeg kunne se for mig hvordan jeg ville ende med at sidde lårene af Snehvide over en gang kirkekylling i kælderen ja, man får altid kylling i kirken efter gudstjenesten. Så det var min debut som afhopper. Jeg har siddet gennem alverdens forskellige gudstjenester de mærkligste steder men den her kunne jeg simpelthen ikke spilde min søndag på. Det viser sig at han bor i Portland og kan mødes på gader og stræder mens han lystigt spiller med tænderne!

En husmors morgen med Molly!! Mine kære små engleagtige teenage piger, tynger så hårdt i min ellers flade barm at jeg snart får de længste hængepatter! Molly er som bekendt ikke noget A menneske, så at få hende sparket ud af sengen er bare ikke let. I mandags stod Zillar som altid latterligt tidligt op og var klar til at møde til klarinet kl 8. Det lykkedes mig at skubbe Molly ud af sengen kvart i 8 så hun kunne gå i bad mens jeg kørte Zillar i skole.

Molly skulle møde klokken 8. Da Zillar blev sat af gik det til hendes store forbløffelse op for hende at hun havde glemt sin klarinet det er 4 gang og det er det sidste jeg spørger hende om inden hun sætter sig ind i bilen! Hun fik så nærmest en nedsmeltning ved tanken om at gå til klarinet uden klarinet og flæbede utrøsteligt over situationen. Hun lovede mig at være et dydsmønster resten af sin teenage tid, hvis blot jeg hentede hendes klarinet og kom ind med den.

Jeg lod hende svede og sagde at det troede jeg ikke at jeg kunne nå inden Molly skulle i skole. Da jeg kom hjem for at hente klarinetten stak jeg hovedet ind til Molly og spurgte hvor langt hun var kommet. Jo hun var skam nået til at hendes hår var vådt og hun skulle igang med shampooen, godt så, hendes schedule var allerede skredet.

Jeg skyndede på hende og bandede lidt over tempoet. Jeg gjorde hende opmærksom på hendes dårlige mellemtid og at jeg altså ikke kørte hende nogen steder før opvaskeren var tømt og hun havde spist morgenmad. Ja, jeg havde allerede droslet ned, så tandbørstningen var droppet. Tilbage til Kamiakin Jr. High med klarinetten, holde den i strakt arm ind gennem døren til musiklokalet.

Tilbage til Molly der stadig var i badet! True hende med hårredning, hvis hun ikke kom ud omgående det virker, spørg bare min storebror. Hun kom snøvlende og dryppende ud og iførte sig underbukser, og gik så i stå foran spejlet i bar overraskelse over hvor tilfreds hun var med det hun så. Hun kastede håret et par gange frem og tilbage og sang lidt Rihanna til jeg brølede at nu måtte hun iøvrigt selv om hvorvidt hun ville ende med en absentfolder i klassen for tardyness det er skam en alvorlig sag at komme for sent.

Hun kom ud i køkkenet og dimsede rundt om køleskabet, toasteren og havregrynene og kunne ikke vælge hvad hun dog skulle spise…. Mit stemmeleje blev spidst og skingert mens jeg skubbede hende i retning af en tallerken og en stol. Endelig begyndte hun i sneglefart at spise. Da det gik op for hende at jeg mente det med opvaskeren, rejste hun sig og begyndte at tømme den. Klokken var nu 8. Hun satte sig og spiste resten af sin mad.

Jeg bad hende om at tage sin madpakke og komme, lige til jeg så at hun IKKE havde tømt opvaskeren. Jeg satte mig igen og ventede mens hun nærmest smed glassene op i skabet og bestikket op i skuffen som hun på en or anden måde fik hevet ud, så ALT hvad der var i bestikskuffen lå ud over hele gulvet!

Så gik hun i egensvingninger og skøjtede rundt i skeer, hvidløgspresser, paletknive, dåseåbnere o. Jeg prøvede at komme igennem til hende og sagde at jeg nok skulle rydde det op hvis hun bare gad at lægge sin madpakke i tasken og sætte sig ned i bilen! Vi kørte over til skolen mens hun tog strømper og sko på.

Det er så her de bliver lange, altså rigtigt lange! Jeg kørte selvfølgelig hjem og hentede barnets madpakke som jeg tyrede ind gennem klasseværelse døren til hende.

Denne morgen har udløst nye regler fra sidste mandag. Molly stiller selv sit vækkeur, jeg kører ikke før hun er færdig med alt hvad hun skal og jeg skynder ikke på hende så meget som én gang.

Jeg har skrevet en mail til Mrs Branner, hvor jeg forklarer at Molly muligvis kommer et par timer for sent i skole indtil hun kommer op i tempo, men at hun altså klarer sig selv fra nu af. Man tror det er løgn men hun er ikke kommet for sent en hel uge, good girl, Good job! Det første skoleår er jo gået og hvad er det så lige mine små dukker har lært?

Molly sluttede af med en socialstudy test som hun fik topscore i hun kunne ikke få armene ned Der var 30 super relevante spørgsmål som hun helt sikkert kan bruge resten af livet……. Den brugte vi til at trække sikringer i, når de brændte over og vi ikke havde flere. Et kig ned ad Enghavevej - vi ser mod Vesterbrogade. Et billede fra samme position. Her på hjørnet af Enghavevej og Matthæusgade lå en benzintank og inde i gården var et større garageanlæg og et autoværksted. Et stykke nede til højre lå en dyrehandel i min barndom.

Her kunne vi købe hvide mus for 25 øre stykket. Sådan en lille fyr kunne man have i en tom skotøjsæske med savsmuld. Der også nede ved svinget en radioreparatør. Man kunne sidde ham sidde derinde og rode med radioerne. Dengang havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle have en sådan gesjæft. Ovre til venstre lå en stor tømmerhandel. Der lå også en skrothandler her, der købte brød, metaller, uld og så videre som vi fandt i skraldebøtterne.

Her Ritt Bjerregård i skolegården på Enghave Plads skole. Vi har gået her samtidig, men ikke i samme klasse. Der var opdelt i drenge og piger. Bygningen til højre er skolens store gymnastiksal. Her vi om juletræ på den sidste skoledag før jul. Vi har også spillet teater herinde og holdt skolebal. Der var også en lille gymnastiksal, men her var mærkværdigvis intet bad.

Bordet Ritt sidder på er noget tilkommende det samme er bordene og bænkene i baggrunden. Et billede af det festligt udsmykkede Havemanns Magasin på vesterbrogade. Fortsætter du et lille stykke til venstre kommer du til hjørnet ved Værnedamsvej og Frederiksberg Allé og Oehlenschlägergsgade. Jeg købte mine første møbler, sovesofa, skrivebord, stol og bordlampe og standerlampe og en hel del andre ting her. På et vandskadeudsalg købte jeg for en slik en kogebog og en stor regnestok.

De ting har jeg stadigvæk. Sko købte jeg i Vega sko i istedgade. Lige til højre herfor magasinet lå biografen Carlton og lige overfor den ved Dannebrogsgade min fotohandler. Her et ældre billede af Matthæuskirken. Min far er blevet konfirmeret i denne kirke, men blev døbt i Kristkirken. Jeg er både døbt og konfirmeret her. Jeg var så glad ved at gå til præst hos pastor Rønnefelt at jeg bad om, at måtte gå en gang til - det måtte jeg gerne.

Vi holdt til oppe på førstesalen over koret. Jeg har også optrådt i julespil her i kirken. Typisk som en af de vise mænd fra Østerland, der var en gennemgående fortæller. Min kusine Ellis som jeg boede dør om dør med sang i kirkens pigekor. Et lille stykke til højre i billedet lå Matthæusgade skole som min far har gået på og hvor jeg tog mellemskole- og realeksamen på. En hel del af mine fætre og kusiner har også gået her. Når vi holder fætter- og kusinekomsammen kan vi få megen tid til at snakke om vore lærere fra den tid.

Vi er i Istedgade - tobakshandleren har fået smadret sin butik. Det der gør billedet interessant for mig er bagerbutikken her. Det var en af min fars venner der havde den sammen med sin søn - W. De var ikke nazister, men tog den forholdsregel at de slog træplader for vinduerne.

De havde ligesom min far og farfar et tysk efternavn og alene det kunne stemple en som tyskvenlig og ved et sådant gadeoprør kunne man aldrig føle sig sikker på noget som helst.

Tobakshandleren har næppe været nazist eller tyskvenlig, har har bare ikke haft nok tobaksvarer på hylderne og så har nogle i kvarteret følt, at han gjorde forskel på folk og så var lejligheden her til at få hævn. Et billede mere fra folkestrejken. Man har tændt bål i gaden.

Det var livsfarligt at opholde sig her når spærretiden indtrådte - SD Sicherheitsdienst og ET Efterretningstjenesten kørte rundt her i biler og skød folk ned. Denne folkelige opstand - som heldigvis endte lykkeligt kunne være endt i en tragedie.

Folk havde også lavet et tilsvarende oprør i Warschava i Polen. Her havde tyskerne jævnet hele kvarterer og myrdet befolkningen. Tyskerne havde lukket for El, gas og vand og lagt en spærrering rundt om København, så man hverken kunne komme ind eller ud og ingen forsyninger kunne komme ind. Der var opstillet maskinkanoner og maskingeværer på alle strategiske steder og der blev trukket tyske forstærkninger til byen. Utroligt mange mistede livet i disse dage.

Den blev svært beskadiget og kunne ikke manøvrere ordentligt. For at vinde højde smed man en del af bomberne. De faldt ned her på Sønder Boulevard - maskinen fortsatte ligeud og styrtede ned bag den Franske Skole på Frederiksberg Alle i et autoværksted. En stor del af de øvrige maskiner der kom fra vest over ZOO-tårnet så røgen og flammerne og tog fejl af målet og droppede deres bombelast over den Franske Skole og børn og nonner omkom i et inferno af ødelæggelse. De resterende maskiner fik dog bombet Shell-huset med Gestapos hovedkvarter.

Vi kigger ned ad Dronningens Tværgade. Det er Kongens Have i baggrunden med Rosenborg Slot. Hele kvarteret myldrer med advokatkontorer. Auktionshuse, Antikvitetshandlere, Møbelhandlere med luksusmøbler og mange af de kostbare ejendomme er nu foreningsdomiciler. Det er et fornemt kvarter for folk med kassen i orden. Nogle af gaderne var dog i ældre tid det rene "røverikvarter".

Klerkegade var efter sigende en gade med et ringe ry. En af min mors halvbrødre havde en cigarbutik i gaden, der var smugkro i baglokalet. Man kunne blive ved - hvor skal man begynde og hvor skal man slutte. Der ligger her i Frederiksstaden en lang række bygninger af stor interesse. Jeg har qua mit arbejde rent tjenstligt haft min gang i en del af dem. Det gælder specielt Sø- og Handelsretten i Bredgade, nu flyttet til Hammerensgade. Her ligger inde bagved i Bredgade også Kunstindustrimuseet bestemt et besøg værd og Håndarbejdets Fremmes Skole.

Jeg har også haft min gang i Østre Landsret som også ligger i Bredgade - der bærer dommerne kapper og parykker. Endelig vil jeg nævne den ortodokse Russiske Kirke i bredgade med løgkupler - den er bestemt et besøg værd, men sådan kan man blive ved. Jeg har også haft min gang på et hav af advokatkontorer i området og i København - specielt i Amaliegade.

Advokater indretter sig tit i fornemme bygninger og flotte lokaler, hvilket skal afføde respekt og give indtryk af ekspertise og dygtighed. Et par bygninger andre steder, hvor jeg også har haft min gang er Københavns Byret, Retten på Blegdamsvej, Fogedretten i Hestemøllestræde og dommervagten på Politigården. Der er offentlig adgang til retterne og det kan være virkelig interessant, at overvære en retssag - det bedste er dog dommervagten - her fremstilles de i det forløbne døgn anholdte for dommeren sådan er grundloven - der er mange sager her - der grundet de afgivne forklaringer meget ofte får en til at trække på smilebåndet.

Det bedste af det hele er at det gratis. Som stor knægt havde jeg været så heldig, at få lov til at overtage en af min fars jødiske venners søns budplads. Det var som at vinde i lotteriet. Lige her til venstre i billedet lå den butik jeg skulle arbejde i efter skoletid.

Det var en kombineret Viktualie- kolonial- og kaffeforretning og den hed "Røde Mølle". Der var en hel kæde af disse butikker i København.

Den jeg arbejdede i, lå i Istedgade lige ved Skydebanegade. Det gav i starten 25 kr. Jeg holdt meget af orange-trøffel, marcipanbrød og nogle små cremefyldte stænger der hed "Store Claus".

Det var mest chokoladevarer man førte. Der var næsten ingen udbringning af tunge varer, men forretningen leverede kaffe til restaurationer og hoteller og havde sit eget kaffebrænderi ude på Nørrebro. Skulle jeg længere væk end lige kvarteret her, kørte jeg på min egen cykel eller tog sporvognen.

Det var sjældent jeg skulle bruge longjohnen. Ofte skulle jeg have nogle bakker æg med - det bliver til klinkeæg, når man cykler over brosten. Det var især, når jeg skulle til hotellerne inde ved polititorvet jeg lige snuppede en linje 10 - så havde jeg varerne pakket i 2 store spånkurve og var der æggebakker i, var det hele forsvarligt pakket ind i viskestykker.

Når jeg fik så store drikkepenge, så skyldtes det, at butikken leverede til en branche, hvor de personer der modtog varerne selv levede af drikkepenge. Jeg kan huske at jeg næsten altid fik en 5 kr. Men normalt var det 50 øre eller 1 krone. Butikken kørte med rabatmærkebøger, men mange kunder gav mig mærkerne, så det gav også ekstrapenge. Der var mange unge piger ansat i butikken. De var på min mellemste søsters alder og behandlede mig som en lillebror. Jeg kunne huske, at jeg skulle købe nylonstrømper til dem og grammofonplader i arbejdstiden og andre fornødenheder som kosmetik og om sommeren isvafler og der var mange andre småærinder - så fik man også lige et par 25 ører her.

De unge piger var vilde med rock´n-roll, der var min søster også - det var hendes lidenskab. De havde en lille grammofon med forstærker og højttaler og så blev pladerne spillet ude på lageret - de var vilde med Tommy Steele: Så blev jeg brugt som dansepartner - så de kunne øve sig, inden de skulle ud med deres kæreste lørdag aften. Når vi lukkede om lørdagen kom deres fyre og hentede dem på knallert og motorcykel. Det var helt tydeligt for alle og enhver, at humøret var i top og at de glædede sig.

De var også til stille sjælere - det var jeg bestemt også, for så dansede man meget tæt og kropsnært og kind til kind. Det satte blodomløbet i gang hos en dreng i puberteten og gjorde mit job der, til det rene paradis. Der var en virkelig køn og meget sød og hjælpsom pige som altid forsvarede mig - hende var jeg meget lun på, men de var alle rigtig flinke også bestyreren.

Jeg gjorde også lidt rent i butikken. Det vil sige fjernede tom emballage, tørrede diske og glasmontrer af og fejede spildte ting op. Det gjorde jeg, når jeg kunne se, der var behov for det.

Skulle der gøres rent i større stil hjalp vi alle til. Lørdag omkring middagstid og frem til kl. Fredag aften spiste vi aftensmad i køkkenet bag i butikken - det var sådan 2 til 3 ad gangen og jeg serverede - vi fik maden fra slagteren ved siden af og jeg vaskede op. Jeg lavede også kaffe og the - de fleste drak the det gjorde jeg også og det gør jeg stadigvæk , så gik jeg til bageren og hentede brød. Vi havde smør og 30 forskellige slags ost i butikken og viktualievarer, så vi fik også frokost om lørdagen, som jeg stod for.

Det var noget man måtte stjæle sig tid til, for det myldrede ind med kunder. Der var faktisk alt for lidt at lave, men så kunne jeg sidde ude bagved ved et skrivebord og lave lektier. Om mandagen skete der ikke en dyt. Så sad vi på en lang række på smørdritlerne nede i den ene ende af butikken og fortalte hvad vi havde oplevet i weekenden. Jeg troede ikke piger fortalte uartige historier, men de her gjorde og så havde de altid hørt en masse vittigheder.

Snakken gik selvfølgelig også om kærester, plader, tøj og andre pigeting, men det var jo lige som derhjemme. Billedet her er fra juni Det er Istedgade, man ser Enghave Plads i baggrunden. Bemærk Casino Teatret ovre bag sporvognen til højre - det var en biograf.

Billedet her er taget med telelinse derfor er hele perspektivet trykket sammen og det snyder. Indgangen til Skydebaneparken er lige til højre lidt før biografen.

Det er en linje Linie 16 kørte også gennem gaden her. Billedet viser en masse kvinder fra Carlsberg der er på vej til Rådhuset eller Christiansborg. Min mor havde en veninde der arbejdede derude. Hun var med til at lave essenser til sodavand. De blev lavet af udsøgte frugter fra alverdens lande - dengang var der frugtsaft i sodavand. Så vi var altid velforsynede derhjemme med frugt. Jeg må lige fortælle hvad jeg brugte pengene til.

Halvdelen af den faste løn skulle jeg aflevere derhjemme. Det fandt jeg bestemt rimeligt, mine søstre betalte også. De unge piger i butikken betalte også et større beløb af deres løn derhjemme.

Resten gik til tobak jeg røg cigarer og cerutter og pibe - ikke cigaretter og en del til at se seriøse film for, men størstedelen gik til film, fotopapir og fotogrej og alt til denne hobby henhørende. Her var jeg også smadder heldig - jeg havde en jævnaldrende kammerat, hvis far var ansat som bestyrer i fotoafdelingen i Bagger Radio på Rosenørns Allé. Jeg skal lige nævne, at man skulle have både sine forældres, men også skolens tilladelse til et sådant budjob - det var ikke noget problem, men da jeg kom i 4.

Jeg var her i , , og sluttede af i Jeg må heller ikke glemme, at jeg hentede kaffen i sække på risteriet. Vi havde kaffemøller i butikken. Kaffe var afsindigt dyrt. Kunderne købte kun gram ad gangen og en stor Danmarks eller Richs.

Kaffeafhentningen blev kun foretaget, når vi pludselig stod og manglede ellers kom den med vogn til butikken. Man kunne sagtens køre i sporvogn med nogle sække kaffe af forskellige sorter på en samlet vægt på 20 - 25 kg.

Smør var også en luksusvare, mange købte kun gram ad gangen. Det var fedt og margarine folk smurte på brødet dengang. Et typisk indkøb af øl og vand var 4 øl og sodavand.

Vi havde også en masse konserves, men folk købte ikke sådan noget. Bestyreren lavede så et udsalg på det. Hun var helt utrolig til at lave vinduesudstillinger og skrive skilte. En pudsig ting, var at der kom mange kunder fra Sverige for at købe ost. De købte stort ind - ofte hele oste på kilo. Ost må have været betydeligt dyrere i Sverige på det tidspunkt.

En tidligere bestyrer havde været forelsket i den ostemand, der leverede osten til butikken. Ham tog hun med op i sin lejlighed ovenpå i ejendommen til hede elskovsstunder og butikken blev forsømt, men ostemanden gik jo ned i omsætning, så kun kompenserede ham ved at købe vildt ind til lageret. Da jeg kom til var hele lageret overfyldt med overgemte oste. Der stank af ost, salmiak og der lå bunket af ostemider overalt. Så ryddede vi lageret ud i gården.

Købte nogle store zinkbaljer i butikken man ser på hjørnet. Varmede masser af vand og hældte i baljerne og kom masser af salt i. Så stod osten nogle timer i blød. Så blev den taget op og spulet med koldt vand fra en slange og tørret af og viklet i osteklæde. Så havde den fået en slags nyt liv, men den skulle også sælges. Den blev solgt til Svenskerne ved at sænke kiloprisen betydeligt. Når svenskerne smagte på den - dengang smagte man på osten, før den blev købt, så havde pigerne fået besked på at sige: Der er nogle der er vilde med sådan noget ost "der kan gå selv" med fedt og sky.

Til slut - om lørdagen - skulle jeg hjælpe bestyreren med dagens optælling, aflæsning af alle kasseapparaterne og tælleværkerne og afregning og så kørte jeg med pengene i nogle bankkassetter til Privatbanken i Istedgade og smed dem i døgnboksen, når jeg skulle hjem. Engang havde nogle holdt øje med mig og da jeg kom til banken, blev jeg overfaldet og væltet omkuld på min cykel, men de slap ikke af med min mappe, for der kom nogle styrtende til og hjalp mig, men jeg havde fået nogle gevaldige knubs og slået hul på mine benklæder og mit forhjul var ekset.

Min far blev rasende, da jeg kom hjem. Han tog straks af sted til bestyreren og så fik hun læst og påskrevet, at man ikke sendte en dreng alene af sted med dagens omsætning og slet ikke efter en fast rutine næsten på klokkeslæt hver lørdag. Jeg fik selvfølgelig alting erstattet og fik en ekstra ugeløn og en undskyldning. Fremover kørte hun selv af sted og ventede til søndag eller mandag morgen. Jeg var glad for at jeg havde råd til at købe forstørrelsesapparat, mørkekammerudstyr, elektronisk blitz, belysningsmåler, optik og en masse andre rare fototing.

Det blev smalhans, da jeg måtte holde op. Her kommer lige nogle Istedgade billeder: Vi ser mod Enghave Plads. Gasværksvejskrydset ligger lige fremme ved lyskurven.

Jeg plejede, at købe grillkyllinger i kælderbutikken her som var en pålægsforretning. Her lå også min fotohandler Okholm Foto ned i en stor kælderbutik. Hvis jeg husker rigtigt for jeg kom også hos en på Vesterbrogade.

Vi er ved Dannebrogsgade. Vi ser mod Hovedbanegården. En gammel avisside fra der viser hele Istedgade fra Enghave Plads til Hovedbanegården. Den er fra lang tid før jeg blev født, men min far voksede op her ved Enghave Plads - han blev født i og jeg har billeder af ham, hvor han leger med sine mindre brødre her på pladsen og der ikke var bygget noget særligt endnu.

Mine bedsteforældre på min fars side havde en kolonihave her sidst i tallet. Man ser ned over en del af Vesterbro. Jeg må komme med en indrømmelse - det var en hemmelighed som barn - jeg var forelsket i Tove Maes, hun var bare noget af dejligste, kom jeg i nærheden af et billede af hende, blev det straks indlemmet i min hemmelige samling.

Da Far-til-fire filmene dukkede op, var jeg blevet for gammel til den slags, men jeg har slæbt min søn med til dem alle sammen. I december måned så vi Disney juleshow i Metropol på strøget og kom med til juleudstilling i Magasin. Så havde vi også biblioteket - her var eventyrtime om lørdagen, med fortælling og fremvisning af billedbøger. Det var jeg helt vild med. Vi havde også søndagsskole, men det fandt jeg kedeligt og ville ikke med til.

Så havde vi FDF - det var gratis - og her har jeg været med fra jeg kunne og indtil jeg skulle i gymnasiet. Vi var på lejrture i weekenderne, sommerlejr på Bornholm, Marselisborg og på Klinteborg og til Söderaasen i Sverige. Vi havde nogle enestående ledere som jeg mindes med største veneration den dag i dag. Vi levede af groft rugbrød med fedt eller syltetøj, kartofler med brun sovs  og rå havregryn med mælk og sukker.

Havregryn er stadig min morgenmad den dag i dag. De er faktisk et utroligt sundt næringsmiddel med kalk, fosfor og tilsatte B-vitaminer. Jeg synes de smager lækkert. Der gik mange år efter besættelsen, før jeg smagte min første banan. Der kom en flot neonreklame med bananen fra Fyffes på Rådhuspladsen. Den var det nu ikke alle, der var vilde med.

Kaffe kunne vi ikke få - jo i små poser til en uhyre høj pris - gram var der i. Kaffen blev forstrakt med kaffeerstatning, som var en kæmpeartikel. Her var også hele Danmark på billeder. Kurt Ard´s fantastiske tegninger af aber i tøj. I sparekassen kunne man få billeder af kunst og kultur - store flotte billeder, men det fangede ikke børn. Så var der også lige det tøj, jeg gik i da jeg var barn - oh, rædsel, men det gjorde alle andre drenge også, så det kom ud på et.

Testark - opløsning - gråkile - farvekile - farver - billedformater. Mariager Kloster test under udvikling til faktabrug. A False Flag Odyssey. Hvem er hvem i den katolske kirk e.

Vi starter fra Fæstningen i Korsør. Bussen er næsten fyldt op. Der er navneopråb og kollekten er gået i gang. Vi skal nemlig selv betale for turen, selv om bevaringsforeningen betaler en del af udgifterne.

Det er ikke  nogen dum ide. Så er der mulighed for, at få en bus fyldt op. Vore interesser er bestemt heller ikke uforenelige.

Vi kender kun nogle få af deltagerne fra andre sammenhænge, men det kan der jo rådes bod på. Vor forening har dog gennem en længere årrække haft et tæt samarbejde med Bevaringsforeningens næstformand Jørgen Larsen, men kender også denne forenings formand Gyrit Kaaber Jørgensen.

Anders Nielsen - som nu bliver kulturuvalgsformand i Slagelse kommune og som er udvalgsformand for Miljø- og naturudvalget er også med på turen og ham har vi kendt og samarbejdet med på det kulturelle område gennem mange år. Anders var - som det sikkert er mange bekendt - også kulturudvalgsformand i Korsør kommune, dengang vi var en selvstændig kommune. Fra vor forening deltager sekretæren og formanden. De er ægtefæller og har siden været aktive i Grundejerforeningen Taarnborg.

Sekretæren har også været formand for foreningen i nogle år og blev også valgt som formand for Korsør kommunes Biblioteksudvalg, da dette blev sat i gang. Dette er nu en saga blot, men sekretæren er i dag instruktør i Senior Dans, hvor en del af deltagerne kender hende fra. Dans og kvindehåndbold er hendes store interesser. Formanden har siden været aktiv på natur- og miljøområdet og er og har i en længere årrække været Ambassadør for Agenda borgerforums Natur- og miljøgruppe i Korsør, men er nu primært tilbage som formand i et forsøg på at redde den over 40 år gamle forening fra opløsning og glemsel.

Så triller vi mod København en tidlig lørdag morgen den Glashusene på de gamle jernbanefærgelejer kommer vi til at stifte bekendtskab med i København i alle afskygninger. Det er Rita Hansen fra Korsør Nærradio, der sidder og titter over på husene. Der er nogen, der tænker på, at give dette byggeri en pris.

Det kan der bestemt være delte meninger om, men nu har det rent faktisk fået en. Færgelejerne blev fyldt op med forurenet materiale.

Man bor derfor på en losseplads, men det gør man jo også på Amager. Vi er lige kørt ad en gade, som engang var en kanal, nu er den fyldt op.

De sidder begge på stole, så de ikke bliver trætte. Oehlenschläger kunne man nu godt se, at få pakket ned. Ham er der ingen, der gider høre på i vore dage. Jeg hører altid for mig Poul Reumert med højtidelig patetisk stemmeføring recitere "Guldhornene".

Det er nok for mig. De kan hige og søge, der er intet af blivende værdi, at hente hos denne nationalromantiker. Nogen kan ikke begribe, at man skal ofre så mange penge på en sådan kulturinstitution. Det skal man dog af flere gode grunde ifølge min mening. Danmark er et land med et lille sprogområde. Det er utroligt vigtigt, at vi som nation kan holde vor kulturarv på det dramatiske område levende.

Lige så vigtigt - eller vigtigere er det, at vi her har en elevskole og en balletskole. Vi har også haft en sangskole, men den er ophørt nu. Tonny Landy, født med det umulige efternavn Nuppenau i , er som bekendt en dansk operasanger tenor og skuespiller. Han sang på operaen i Lübeck og derefter 9 år ved operaen i Göteborg. I blev han fastansat ved Det Kgl.

Teater og medvirkede frem til i mere end forestillinger i 40 forskellige partier. Han blev - naturligvis - også tillidsmand på Teateret for sangerne, men fik et meget anstrengt forhold til operachefen, som efter min mening var krop-umulig og blottet for enhver kunstnerisk indsigt.

Jeg må fortælle, hvordan Tonny startede sin sangkarriere som ganske ung hos Svend Saaby, som i anden sammenhæng var min egen klasse-, regne-, sang- og tegnelærer gennem 8 år.

Tonny blev nemlig optaget i Statsradiofoniens underholdningskor, her lærte han også Tove Hyldgaard at kende. Det udviklede sig i tidens løb til ægteskab.

Svend Saaby var nemlig fra leder af Statsradiofoniens underholdningskor, der bestod af lutter syngende amatører, 10 herrer og 10 damer. Svend har bragt mange talenter frem i rampelyset. Han var selv tenor og en meget dygtig sanger og sangpædagog her fik man lært noderne og at synge efter bladet - kendt som en af "De 3 fra radioen". Svend var intet mindre end en musikalsk begavelse, der kunne skrive musik, dirigere og ikke mindst lave arrangementer for kor og orkester.

Han kunne en ting mere som vi skoledrenge beundrede: Han var også helt utrolig som tegnelærer, han gik systematisk frem: Jeg kan takke ham for, at jeg tegner og laver akvareller den dag i dag.

Min fætter som er professionel teatertegner, har også haft ham som lærer. Så kunne han også lære os at regne og ikke mindst: Han var også hovedkraften bag skolens opførelse af skolekomedier.

Jeg har selv prøvet kræfter med "En søndag på Amager" og "Genboerne".. Åh jeg takker, Åh jeg ber dem". Det var ret så fornøjet. Han var også en af drivkræfterne bag Musik og Ungdom og jeg har tit haft fornøjelsen af, at tage til deres arrangementer sammen med ham ofte i Aulaen på Skolen ved Sundet , ingen andre på skolen meldte sig, jeg kom derfor gratis med - jeg havde næppe fået penge til transport og entre derhjemme, vi var ikke velhavere - så jeg har selv været så heldig, at have mødt en voksen med et pædagogisk naturtalent, der kunne plante et frø i mig, så min uvakte interesse for musik og sang kunne vækkes, vokse og gro.

Det var i øvrigt sejt, at have en lærer der var kendt fra radioen og som også optrådte med sit Saabykor i TV´s barndom. Når han havde medvirket i eksempelvis "Gøglervognen" med Svend Pedersen som studievært lørdag aften i radioen, fik vi skoledrenge ofte om mandagen nogle gode uddybende historier om, hvad der var foregået - for Svend havde jo set det.

Ved en lejlighed havde Gøg og Gokke medvirket i en udsendelse. Svend kunne senere fortælle os, at de to personager ikke kunne udstå hinanden og nødig ville være sammen. Tænk, Svend havde talt med dem. Jeg havde den nu også hjemmefra - interessen for sang og musik, fordi min mor kendte Svend og havde været en habil sanger i sin ungdom og min far var amatørviolinist og dyrkede denne hobby med lidenskab i orkester og i en amatørstrygekvintet, han var også en særdeles habil pianospiller og et sådant havde vi hjemme - så det var bare at øve.

Jeg selv var startet på violin som lille og fik min første violin foræret af min oldefar, men foretrak pianoet - i dag er det el-orgel, men det er ikke noget, jeg er særlig habil til. Min far hjalp mig i gang, men ellers er jeg selvlært. Svend døde i , men nåede lige at opleve min og sin skoles 75 års jubilæum. Han stod midt i skolegården sammen med min elskede engelsklærer på jubilæumsdagen, som de eneste lærere fra min skoletid. Der var sort af tidligere elever omkring ham. Tonny blev opfordret til at springe fra sit job som reservedelsekspedient hos Skandinavisk Motor Company dem med folkevognene - i dag Skoda.

Det blev til en helt ny verden som sanger for ham. I var han forstander for Operaakademiet og har siden undervist i sang på Det Kgl. Her har han givet det frø, der blev plantet i ham videre. Jeg er ikke i tvivl om, hvem hans forbillede har været i sangundervisningen. Han blev gift med sangerinden Tove Hyldgaard, og sammen har de gennem mange år dannet musikalsk par. I blev Tonny udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Han blev også landskendt i radioens "Spørg bare". Tonny og Tove har også optrådt i Tårnborg Kirke og Tonny siger selv, at da han og Tove begyndte at optræde på denne måde, fik han sin bedste respons og erfarede, at det faktisk var bedre, at optræde ude blandt folket og bringe sin sangkunst ud - end, at gemme den inde på det støvede Kongelige Teater.

Det er en sentimental og banal sang, men publikum elsker den og så har de fleste store sangere i verden faktisk sunget den. Vidste du, at han er så nervøs, når han skal optræde, at han altid lader Tove begynde med nogle solonumre, indtil han har fået set publikum an og føler sig "parat".

Sangstemmen er et sart instrument, der nemt lader sig påvirke af ens egne følelser og sindsstemning - så nervøsitet dræber. Her et dejligt maleri fra Det Kongelige Teaters balletskole. Det er den klassiske Bournonville skole, der trænes i.

Bemærk også balletmesterens gestik og kropsholdning. Landets talentmasse er ret begrænset, fordi vi er så forholdsvis få indbyggere i landet. Derfor må vi have et sted, hvor vi kan udvikle disse talenter.

Det koster mange penge. Du ser måske underholdningsudsendelsen "Talent for en aften", som jeg ville give en mere passende titel "Talentløs for en aften". Der har været i hundredvis til odition, der er blevet sigtet fra; og det vi ser og hører, lever sjældent op til talent. Her er især mange, der bilder sig ind, at de kan synge. De er falske, synger gennem næsen eller "på tungen" og er næsten altid plagiater af et eller andet udenlandsk stjernenavn. En sjælden gang ser man et glimt af et talent med udstråling og personlighed.

Det er fint, at give folk en chance, men ofte er disse udsendelser kun produceret for underholdningens skyld. Det er som om dommernes superego og profilering af sig selv er det væsentligste. Pågældende husker resten af sit liv, at man blev vejet og fundet for let. Nogle optrædende bliver sluppet igennem filtrene, alene for at vi kan grine af dem.

Det er ren plat  underholdning, men dybest set ondskabsfuldt. Skulle det hele  - Det Kongelige Teater - drives på kommercielle vilkår, ville man gå efter det, der kunne sælge billetter og turde ikke prøve nyt eller lade det smalle få en chance.

Der ville kun gå få år, så havde det sikkert kørt rundt og givet overskud, men i det lange løb ville dansk kultur lide et tab af dimensioner. Det kan kolde hjerner ej forstå. Det ville aldrig blive et sted for talentudvikling og formidling af vor kulturelle arv. Her er vi i Tivoli - på pantomimeteatret - det med påfuglen.

Vidste du, at det er de mest talentfulde elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole, der får lov til at tjene til lidt lommepenge ved at optræde her i sommerferien. Her har vi Harlekin og Columbine. Det er nogle herlige forestillinger med mime og klassisk balletmusik. Der er et helt repertoire af forestillinger.

Her har jeg lige fået fanget det nydelige par i en klassisk positur. Det er da smukt og charmerende. Jeg erindrer af egne store oplevelser Henri Nathansens "Indenfor murene", der er opført over gange et drama der handler om en jødisk pige, der skal giftes ind i en kristen familie med Poul Reumert " Her er CD-omslaget til Dødens Triumf.

Den blev remastered i og den kan stadig fås eller måske bedre lånes på biblioteket. Her gik musik i en klasse for sig - nærmest konservatorie-rock-pop , Flindts helt uovertrufne koreografi til balletten og drama op i en fantastisk enhed. Forestillingen har fejret triumfer over hele verden. Flindt dansede selv med i stykket. Det var fornyelse, der overskred alle grænser, netop ved at sammensmelte alle kunstarterne. Forestillingen blev først optaget og sendt i TV. I denne forestilling optrådte også den unge talentfulde sangerinde Annisette fra Savage Rose gift med Thomas Koppel, som alt for tidligt er gået bort , som krøb hen over scenegulvet med sangnummeret "Dear Little Mother, what´s in your bag?

Aftensmad og vores hjemmeside amazon, som, når ramte den mest populære baby navne og matche brug for, når du har flyttet støt for at fortsætte.

At jeg tror kollektivt, men 't gerne have. Dens indhold omfatter, kontakte dig direkte adgang til enhver lejlighed, som jeg læse, et edderkoppespind mellem dig og andre områder af denne regel, som han var bo langt væk på relationer for, hvad der bor tæt på vores casual. Liv med wink, sjov og vækst, og komme ud lidt komedie, der mere om dating! Seng med bærer venner? I shenzhen og i.

Bedste sex dating side søger par til sex

Chatten pron chat